02mar(mar 2)10:0003(mar 3)16:00Akvarelkursus med Kai Glad

Detaljer

Lær at male vinterlandskab i akvarel med Kai Glad.

Vi inviterer dig til at deltage i et malerkursus, hvor du vil lære at male et vinterlandskab i akvarel med kunstneren Kai Glad. Hver deltager vil modtage et foto af motivet og et stykke akvarelpapir af højeste kvalitet.

Pris: 1450 kr
Tilmelding: kaiglad63@gmail.com

Kurset vil omfatte undervisning i motivvalg, komposition, farvelære, tegning og afmaskning. Vi vil diskutere valg af papir, pensler, palet og akvarelteknikker, og gennemgå trin for trin opbygningen af maleriet. Processen starter med en blyantskitse og afmaskning af motivet, efterfulgt af baggrund, mellemgrund og forgrund. Vi vil lære teknikker som vådt i vådt og maling af flere lag.

Alle trin vil blive demonstreret, hvorefter deltagerne selv maler de samme trin, mens der gives individuel vejledning. Kurset afsluttes med en lille fernisering af alle deltagernes værker.

Hvordan skaber man et vellykket maleri?

Valg af motiv er afgørende. Overvej formatet, kompositionen, f.eks. det gyldne snit, og skab store kontraster som lys/mørk, varm/kold, og komplimentærfarver. Kvalitetskontrast, der fokuserer på detaljer kontra udflydende er også vigtig. Skab en stemning i dit billede og overvej, om der er en fortælling. Lyset spiller en afgørende rolle, og brugen af hvid farve er essentiel. Skab dybde i dit maleri ved at bruge blålige toner.

Et højtopløseligt foto med alle ovennævnte kriterier er en god start. Akvarelfarver er transparente, og fejl lavet tidligt i processen forbliver synlige. Dette adskiller akvarel fra akryl og olie, hvor fejl kan rettes ved at male over. Planlægning er nøglen til at undgå fejl, samtidig med at du bevarer din spontanitet. Teknikken, kendt som “loose watercolor” er levende og spontan.

Jeg kalder ofte akvarelmaleri for “en kontrolleret katastrofe,” da processen ikke kan styres 100%. Maleri med akvarel er spændende, og du kan blive fuldstændig opslugt af processen, glemme tid og rum.

Som digteren Kahil Gibran siger: “Arbejde er kærlighed synliggjort.”

Velkommen til kurset!

Dato: 2.-3. marts, kl. 10-16 begge dage

Mere

Tidspunkt

2 (Lørdag) 10:00 - 3 (Søndag) 16:00(GMT+01:00)