01nov00:0000:00INFLUENZAVACCINATION 2024

Detaljer

Igen i år bistår Ældre Sagen Fredensborg Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) med influenzavaccinationer, både under forskningsprojektet DANFLU og den nationale vaccinationsindsats.

 I KulturStationen finder vaccinationerne sted den  I KulturStationen finder vaccinationerne sted den 24/9, 30/9, 9/10, 1/11, 6/11, 21/11 samt 11/12.

 I forskningsprojektet DANFLU undersøges, om en højdosis influenzavaccine kan føre til færre indlæggelser. Borgere der er fyldt 65 år kan ved tilmelding deltage i forskningsprojektet.

Den nationale vaccinationsindsats er for alle borgere over 65 år. Der er krav om tilmelding for at kunne blive vaccineret.

I forbindelse med både forskningsprojektet DANFLU og den nationale vaccinationsindsats kan Covid 19 vaccination tilvælges.

VACCINATION UNDER FORSKNINGSPROJEKTET DANFLU

For at blive vaccineret under forskningsprojektet, skal man anmode om at deltage i forskningsprojektet og være fyldt 65 år. På selve vaccinationsdagen vil deltagerne blive randomiseret til at modtage enten en højdosis eller standard dosis vaccine.

Borgere over 65 år, der ikke ønsker at deltage i forskningsprojektet, men stadig vil vaccineres, kan blive vaccineret under den nationale vaccinationsindsats, se nedenfor.

Der skal bestilles tid til vaccinationen. Invitation til deltagelse i forskningsprojektet udsendes med Digital Post fra ca. medio august 2024. På hjemmesiden https://www.minvaccination.dk/forskningsprojekt kan man læse mere om projektet.

Det er muligt at tilvælge vaccination mod Covid19.

Oversigt over vaccinationssteder og tidspunkter i Fredensborg kommune vises på Ældresagen Fredensborgs hjemmeside: https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/fredensborg/aktuelt

Vaccinationerne forestås af DLVS. Alle spørgsmål om vaccinationer, tilmeldinger mv. bedes rettet til Danske Lægers Vaccinations Service på tlf. 88 30 01 02. Telefonen er åben i tidsrummet 8.30- 16.30

Mere

Tidspunkt

(Fredag) 00:00 - 00:00(GMT+01:00)