BRUG HUSET
Lokaler kan lånes af en forening og af enkeltpersoner til aktiviteter med alment oplysende indhold. Det skal understreges, at der til hvert arrangement skal være en ansvarlig arrangør.
Lokaler kan ikke lånes til privat brug eller til kommercielle aktiviteter. Man skal være medlem af KulturStationen som forening eller personligt for at låne et lokale.
Låner er ansvarlig for, at lokaler og udstyr afleveres i samme stand, som det er modtaget.
KulturStationen tilbyder forskellige servicepakker i forbindelse med lån af lokaler. Efter aftale med arrangementsgruppen kan fx køkkenfaciliteter og av-udstyr lånes.
En stor servicepakke til mange deltagere vil typisk koste kr. 400,00 – en mindre kr. 200,00.
Slutrengøring udført af KulturStationens sædvanlige rengøringsselskab kan også tilkøbes.
Ved alle arrangementer skal der tages hensyn til naboerne og andre arrangementer i huset, der er meget lydt. Ved musikarrangementer skal vinduer og døre holdes lukket. På hverdage skal der være ro kl. 22.00, fredag og lørdag skal der være ro kl. 24.00.