KUNSTGALLERIET

I 2025 fortsætter Kunstgalleriet på KulturStationen som et Galleri drevet af kunstnerne selv.

Kunstkuratorer bliver billedkunstner Hjørdis Lorenzen og Lis Engel, som indstiller de udvalgte kunstnere.

Kulturstationens kontaktperson for Galleriet bliver Else M. Nygaard. Mail: elseknaknygaaard@yahoo.dk

Det er gratis at udstille i Galleriet i kælderen.
Der bliver 4 udstillinger om året. De enkelte udstillingsperioder vil strække sig over 4 uger samt 1 uge før og efter til ophængning og nedtagning. I alt en periode på 6 uger.
Der kan lånes podier i forskellige højder.

KulturStationen kan ikke tilbyde forsikring på kunstværkerne, men det vil være muligt at aflåse rummet.

Udstillingsperioderne vil blive annonceret på KulturStationens hjemmeside.
Der vil ikke være udstillinger i juli og august.

Vil du ansøge om at udstille, send da en mail til: elseknaknygaard@yahoo.dk
Mailen skal indeholde konkrete ideer til at udnytte KulturStationens Galleri’s lokale og evt. et CV samt link til en hjemmeside.
Ansøgningerne videresendes til de tilknyttede kunstkuratorer, som har ansvar for de udvalgte kunstnere. Alle får retursvar.

Retningslinjer
Kunstner står selv for egen udstilling.
Kunstner tilrettelægger selv udstillingen (fernisering, artist talk o.a. ).
Kunstner annoncerer selv og tager selv kontakt til pressen.
Kunstner passer selv udstillingen. Den enkelte udstiller bestemmer selv åbningstiden og er selv til stede. I nødstilfælde har KulturStationen en mulighed for at kontakte frivillig hjælp.
Kunstneren må gerne sælge sine kunstværker og afregner selv med køber.
Det er kun tilladt at ophænge kunstværker ved brug af galleriskinner (ingen søm og skruer).
Kunstner kan låne glas, kopper, kaffemaskine o.a.
Rengøring af Galleriet er udstillers ansvar.

Plan over udstilingslokalet kan findes her.

Vi ser gerne, at man er/bliver medlem af KulturStationen.

 

Aktuelle udstillinger: Rita Johnsson & Kate Krabbe 24. maj - 15. juni 2025

Akvareludstilling med Rita Johnsson og Kate Krabbe
 
To møder i vandfarver – to kunstnere, to udtryk,  én fælles passion.

Kulturstationen i Humlebæk præsenterer Nestled & Puzzled, hvor forskellighed forenes i akvarellens flydende univers.

Kate Krabbe fra Espergærde præsenterer serien Puzzled, hvor motiver opløses i farverige brudstykker og abstraktioner, der åbner for nye fortolkninger hos beskueren. Kate arbejder også med intuitive penselstrøg, som skaber en farveflade, hvor små motiver opstår og fanges med en let, sort streg.

Instagram: @krabbekate

Rita Johnsson (Sletten, Humlebæk) med serien Nestled, hvor gamle fiskerhuse, stråtage og kystmiljøer malet i naturalistisk stil vækker genklang af ro og hjemstavn.

Instagram: @johnssonrita

 

Nedenstående fotos er taget af Aage Knak under ferniseringen af Yanne Friis’ udstilling lørdag den 3. februar 2024.

Tidligere udstillinger

Magnus Balle-Petersen

 Bodil Örs  og  Tim Juel-Jacobsen

Ege Arp-Hansen – læs anmeldelsen her

Yanne Friis

Regina Kanta

Camilla Grell

Stine Juul

Ibrahim Yassin

Rikke Heinecke

Jette Junget & Iben Jacobsen

Lis Engel

Nanna Riis Andersen

Carl Erik Reimuth

Anne Brodersen

Breaking the Silence

Hjørdis Lorenzen

Karen Gabel Madsen

Ege Arp-Hansen

Karen Borch

Hanne Karin Jakobsen

Hanne M. Vinkel