Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

“Nu det snart (H)jul igen” med Danseteatret Uppercut

6 december 15:00 15:30

Fredensborg Bibliotekerne og Kulturstationen i Humlebæk inviterer søndag den 6. december klokken 15.00 de 3-7-årige og deres voksne ledsager til forrygende juledanseforestilling. Det er Danseteatret Uppercut, som lægger kroppe til forestillingen  “Nu det snart (H)jul igen.”
 
To seje gadedrenge drømmer om en gammeldags jul med julegaver, julehygge, julemad og juletræ. Men for ikke at glemme sig selv og hinanden undervejs i juleræset,  må de finde den ægte (h)juleglæde frem, så den ægte juleånd bliver reddet. Glæd dig til en urban contemporary danseforestilling, hvor (h)juleglæde, opfindsomhed, nærvær og venskab overvinder alt.
 
Forestillingen spilles på KulturStationen søndag den 6. december kl. 15.00 og varer 1/2 time. Billetter kan købes for 0-25 kroner for voksne. Børn er gratis.
For at kunne overholde corona-afstandskrav og for at så mange børn som muligt skal kunne få glæde af forestillingen, må der højst være én voksen med pr. barn.
 
Billetter hentes her.
Der er i alt 60 billetter.
 
 

 

Kulturstationen

Humlebæk Center 44 3050