Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Galleri KulturStationen – Udstilling med Karen Gabel Madsen – begrænset antal gæster ad gangen.

19/06/2020 14:00 02/08/2020 15:00

Stederne senere

Nye små eksperimenter og store genmalede malerier af Karen Gabel Madsen.
Kulturstationen i Humlebæk har indrettet det tidligere sikringsrum til galleri, med fotograf Åge Knak som hovedkraft.
Første udstilling er med Karen Gabel Madsen, der tidligere har arrangeret en gruppeudstilling i huset. Denne gang udstiller hun alene i de nyistandsatte lokaler. Hendes malerier tager udgangspunkt i mennesketomme steder, med overlejrende maleriske lag.

Anna Krogh – direktør for Kunst på Arbejde siger om Karen Gabel Madsens malerier:
”Fotografiet fungerer for hende ikke som egentlige forlæg til maleriet. Det eksisterer snarere som en metode til at skabe en arkitektur i et i øvrigt ekspressivt, nyromantisk maleri. Gabel Madsens billeder handler ikke om at være i tvivl om hvad der er hvad, men om hvordan fotografiet kan strukturere den maleriske proces, forankre billedet i verden og føje en kontrast til et primært fornemmet, følsomt univers.
Formidlingen af en ren maler-glæde ligger i de enkelte strøg – poesien, skrøbeligheden, eftertænksomheden ligeså. Som betragter er man dog aldrig overladt til simpelt fag-nørderi. For man føres videre væk. Fra det fotobaserede motiv, der med sin genkendelighed inviterer os med til en verden hinsides dét der kan beskrives med ord.”

Karen GM er bosat i Humlebæk og har udstillet malerier i 30 år især i Danmark og Sverige.

Når udstillingen åbner er der styr på spritten og vi holder god afstand.

Der vil være åbent hver weekend sommeren over – begrænset antal på 50 besøgende pr. time.
Åbent: Fredag kl. 14.00-17.00. Lørdag og søndag kl. 11.00-15.00.

OBS: Karen Gabel Madsen vil gerne fortælle om værkerne et par gange i løbet af sommeren. Første gang er søndag den 21. juni kl. 13.30.

Gratis Begrænset antal gæster ad gangen

Kulturstationen Humlebæk Center 44 3050

Humlebæk Center 44
Humlebæk, 3050 Danmark