Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Galleri KulturStationen – artist talk med Karen Gabel Madsen – 15 gæster ad gangen.

12/07/2020 13:30 14:15

Kunstmaler Karen Gabel Madsen er den første, som udstiller i Galleri KulturStationen. Hendes malerier har indtaget det tidligere sikringsrum i kælderen i kulturhuset og malerierne tager udgangspunkt i mennesketomme steder, med overlejrende maleriske lag.

Søndag den 12. juli vil Karen Gabel Madsen fortælle om værkerne klokken 13.30. Der vil være plads til 15 personer og er du interesseret bedes du booke en billet. Hvis der er flere end 15 personer, stiller Karen gerne op igen kl. 14.15.

Anna Krogh – direktør for Kunst på Arbejde siger om Karen Gabel Madsens malerier:
”Fotografiet fungerer for hende ikke som egentlige forlæg til maleriet. Det eksisterer snarere som en metode til at skabe en arkitektur i et i øvrigt ekspressivt, nyromantisk maleri. Gabel Madsens billeder handler ikke om at være i tvivl om hvad der er hvad, men om hvordan fotografiet kan strukturere den maleriske proces, forankre billedet i verden og føje en kontrast til et primært fornemmet, følsomt univers.
Formidlingen af en ren maler-glæde ligger i de enkelte strøg – poesien, skrøbeligheden, eftertænksomheden ligeså. Som betragter er man dog aldrig overladt til simpelt fag-nørderi. For man føres videre væk. Fra det fotobaserede motiv, der med sin genkendelighed inviterer os med til en verden hinsides dét der kan beskrives med ord.”

Gratis Begrænset antal gæster ad gangen

Kulturstationen Humlebæk Center 44 3050

Humlebæk Center 44
Humlebæk, 3050 Danmark