Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kom til affaldsindsamling i Humlebæk

19/09/2020 10:00 13:00

Kulturstationen

Humlebæk Center 44 3050 + Google Maps

Tusindvis af frivillige borgere i hele landet samler affald op fra naturen i deres lokalområde. Du kan også være med til at give din lokale natur en hånd.

Når den årlige affaldsindsamling løber af stablen, er det ikke kun lokalafdelingerne i Danmarks Naturfredningsforening, der er i felten for at samle affald. De bakkes nemlig op af hundredevis af virksomheder, sportsforeninger, klubber og familier, som vier søndagen til at rydde op i lokalnaturen. Der er indsamlinger i hele landet, og du kan også være med.

I Humlebæk inviterer KulturStationen til affaldsindsamling. Formand Lisbeth Valentin Hansen ser frem til indsamlingen, som er en god kombination af en frisk gåtur og en god gerning for lokalmiljøet.

Vi holder meget af vores lokalområde og vores natur. Men man bliver jo ærligt talt lidt ærgerlig, når man mødes af synet af dåser og plastik, derfor er KulturStationen med i indsamlingen.

Vi mødes i KulturStationen, Humlebæk Center 44 kl. 10.00, hvor vi starter med en kop kaffe.

Tilmelding er ikke nødvendig, men medbring endelig et par arbejdshandsker.

Kontakt formand Lisbeth Valentin Hansen for mere info, telefon  61 55 76 82.