Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Ragnarock spiller Vølven på KulturStationen

18/07/2020 14:00 15:00

Musikteatergruppen Ragnarock fremviser “Vølven” kl. 14.00 i  Kulturstationen, lørdag den 18. juli. I forestillingen rejser Vølven fra Island til Danmark, hvor hun hidkalder fabeldyr der skal finde genstande ude i Danmark. Hver genstand er gemt i et dansk ”miljø” med tilhørende sang fra forskellige epoker i dansk musikhistorie. Publikum inviteres med på en rejse der blander nordisk mytologi og moderne scenekunst, med billeder der får dig til at grine, vækker uro og bygger bjerge og havlandskaber. Det er en åben forestilling, så tag gerne venner, familie og naboer med. Forestillingen varer en time, og kan nydes af alle aldre.

Forestillingen ”Vølven” bygger på fortællingen om Vølvens spådom, og er oprindeligt udviklet i samarbejde med Odin Teatret og Francis Pardeilhan. Denne gang er der dog tale om en genopsætning og fornyelse af forestillingen, under direktion af Sarah Eckhardt-Læssøe, som desuden underviser Ragnarocks Ungdomshold til daglig. Sarah udtaler ”jeg føler mig utrolig privilegeret over at arbejde med en gruppe der lever og ånder for teater, og som frivilligt bruger så meget tid og energi på forestillingen. Den kreative udfordring i at nyfortolke vores nordiske kulturhistorie er noget af det mest spændende jeg længe har beskæftiget mig med, og mit mål er, at hele processen omkring tilblivelsen af forestillingen, skal emme af ritualer og spiritisme – vi skal have Freja, Thor og Odin helt ind i blodet når vi går på scenen”.