04maj15:0017:00Kom til gratis foredrag om modstandskampens kvinder

Detaljer

Søndag den 4. maj inviterer Kulturudvalget til en hyggelig eftermiddag, når vi traditionen tro fejrer Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag med journalist og historiker Niels-Birger Danielsen, der fortæller om modstandskampens kvinder.

Ud af de over 90.000 personer, der findes i Frihedsmuseets Modstandsdatabase, er kun ca. 4. procent kvinder. Ikke desto mindre var deres betydning i frihedskampen stor. Deres roller strakte sig fra logiværtinder over deltagelse i illegalt bladarbejde og efterretningsvirksomhed til deltagelse i væbnede aktioner. Ud over at fortælle en række spektakulære enkelthistorier vil Niels-Birger Danielsen i foredraget komme ind på det klassiske spørgsmål om modstandskampens kvinder: Lå deres betydning i det store og hele i baglandsfunktioner, eller havde deres indsats en bredde, som hidtil har været underbelyst?

Arrangementet er gratis og alle er velkomne. Dog er der et begrænset antal billetter, som fordeles efter først-til-mølle princippet.

Bestil gratis billetter på: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/3dgxnjdi95

Foredraget afholdes i Kulturstationen, Humlebæk Center 44, 3050 Humlebæk.

I pausen byder Kulturudvalget på en lille forfriskning.

Mere

Tidspunkt

04/05/2025 15:00 - 17:00(GMT+02:00)