Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Koncert med strygekvartetten TACT og Morten Frøsig

18/01/2022 19:00 21:00

Kom til koncert med klassiske perler og nordisk folkemusik. 

På programmet er Mozarts berømte og elskede klarinetkvintet med Humlebæks egen Morten Frøsig på klarinet samt en tidlig strygekvartet af Ludwig van Beethoven.

De klassiske værker er rammet ind af to stykker arrangeret i folkemusiktraditionen af Danish String Quartet. 

Kvartetten introducerer værkerne undervejs i koncerten.

Program

Drømte mig en drøm (Arr. for strygekvartet)

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791): Klarinetkvintet K581, A-dur

Pause

Ludwig van Beethoven (1770-1827): Strygekvartet opus 18 nr. 2, G-dur

Sekstur fra Vendsyssel og Tørvedans (Arr. for strygekvartet)

Billetter kan købes hos Billetfix – tryk på følgende link: Koncert med strygekvartetten TACT og Morten Frøsig | BilletFix

Morten Frøsig har fra barnsben fået en grundig musikuddannelse som sanger i Københavns Drengekor. I gymnasieårene blev han introduceret til klarinetten og det blev starten på en lang karriere som klarinettist både som kammermusiker og især i en lang række symfoniorkestre. Han er endvidere mangeårig deltager på musikstævnerne på Askov Højskole samt hovedarrangør og deltager i weekendstævnet Forårsfilharmonikerne (tidligere Vejlestævnet). På trods af, at musikken altid har været på hobbyplan, har Morten optrådt som solist med orkester flere gange og sideløbende også holdt sangstemmen ved lige, de sidste mange år i Sct. Olai Vokalensemble i Helsingør Domkirke. 

TACT består af Thomas Mørch Frøsig og Christian Paulin på violiner, Annette Brix Frandsen på bratsch og Thomas Gammeltoft-Hansen på cello. Kvartettens medlemmer kender hinanden fra de årlige musikstævner på Askov Højskole og har spillet fast sammen siden 2008. Selvom alle medlemmer lever af andet arbejde, har vi høje ambitioner og har i tidens løb spillet en lang række af de store og udfordrende værker i kvartetrepertoiret ligesom vi løbende modtager instruktion fra førende professionelle musikere.

Vi har udviklet vores eget koncept for ”intimkoncerter” hvor vi inviterer venner og bekendte til koncert i stuen hos vores cellist og trakterer med lidt godt til ganen. Det giver en anden spænding at publikum sidder helt tæt på i hjemlige omgivelser end den traditionelle koncertoplevelse hvor de udøvende musikere sidder på en scene og publikum med god afstand derfra. Vi håber at kunne skabe samme intimitet til vores koncert på Kulturstationen.

Kulturstationen

Humlebæk Center 44 3050
75kr