Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Søren elsker Katinka – en kærlighedserklæring i koncertform

04/07/2021 14:00 15:00

Det er Søren Bramfris hyldest til kvinden i sit liv og samtidig en stor og varm kærlighedserklæring til en af Danmarks største visedigtere: Sigfred Pedersen.

Der tegnes et bredt portræt af den digter, der skænkede os humørspredende og forårskåde perler som Tørresnoren – Den gamle skærslippers forårssang – Jeg plukker fløjlsgræs – Katinka, Katinka og Søren Bramfris lærkesang. 

Som ramme om disse kendte og ukendte viser, fortæller vi om Sigfred Pedersens fantastiske liv: Bondedrengen fra Fyn, der tog til København for at læse på universitetet, men blev opslugt af Nyhavn og bohemelivet og endte som folkepoet.

Allan Høier spiller alle roller til Allan Thorsgaards indspillede guitar-akkompagnement.

Arrangementet er støttet af Fredensborg Kommunes Kulturudvalg.

Sted: Den grønne trekant ved Humlebæk Station.

I tilfælde af dårligt vejr rykkes arrangementet til KulturStationen.