FORTIDSMINDET I BABYLONE SKOV

Humlebæk er i dag en by med næsten 10.000 indbyggere.

Men hvordan er byen egentligt blevet til en by? Og hvor længe har der boet mennesker i det område vi i dag kender som Humlebæk?

Tag på cache-jagt og hør mere om Humlebæks fortid, og se nogle af de ældste spor af mennesker i området. Men vær på vagt. Der er også falske fortidsminder på spil. Men måske det netop er dem, der kan vise vej til skatten.

Du begynder jagten ved parkeringspladsen i Humlebæks gamle fiskerleje. (Åben positionen i Google Maps ved at klikke på kortet). Eller indtast følgende koordinater i Google Maps:
55°58’32.6″N 12°32’48.5″E

Fik du parkeret bilen eller cyklen?

 

Du står nu der, hvor Humlebæks nyere historie er begyndt. Humlebæk er første gang nævnt i nogle gamle journaler for mere end 400 år siden. Der kan man læse, at her kun boede otte fiskere samlet om et lille fiskerleje.

Man ved at byen cirka 100 år senere bestod af syv fiskerhuse, som var placeret langs strækningen her. De syv huse eksisterer ikke længere, men de fiskerhuse, som står der i dag er alligevel også gamle: Faktisk mere end 200 år. Hele området er derfor fredet, så husene bliver bevaret som fortidsminde om dem, der var med til at gøre Humlebæk til den by den er i dag.

For at komme nærmere skatten, skal du gå vestpå, altså ind i skoven, op af bakken.

Historien om de gamle fiskere, kender vi fordi deres fiskerleje har været registreret på papir. Men heroppe i skoven er der anderledes hårdføre tegn på, at der har boet mennesker lige siden den yngre stenalder for mere end 6.000 år siden.

Her finder du nemlig sporene af tre langdysser. Altså aflange gravhøje, som man begravede sine afdøde i. Den mest kendte ser du på billedet. Den knytter der sig en speciel historie til. Men mere om det senere.

Hvis du er gået direkte op til stendyssen på billedet, så finder du de to andre langdysser ved at gå lidt SYDPÅ (50-150 meter). Du kan godt begynde at orientere dig mod verdenshjørnerne. Dem får vi brug for senere til at finde skatten.

Tiden har sine spor på de gamle stendysser, men hvis du kigger godt efter, så passerer du to bakker med resterne af en stensætning. Den midterste bakke er den største langdysse og er hele 55 meter lang. Den sydligste er den sværeste at se, men den ligger cirka 100 meter syd for den miderste. Når du er færdig med at udforske dysserne, så går du tilbage til dyssen på billedet.

Stenopsætningen på billedet er ved den nordligste langdysse. Under bærestenene ser du resterne af et lille gravkammer. En lille anretning af sten, hvor der lige har været plads til en menneskekrop. Rundt om gravkammeret er der placeret en cirkel af sten. Men hvordan kan det være at lige netop denne dysse står så flot og troner op i landskabet?

Det gør den, fordi den er delvis falsk. Gravkammeret er ægte, randstenene er også ægte, men selve stensætningen over kammeret er kun et par hundrede år gammelt. Måske rejst af en skovfoged, der tænkte, at han ville pifte den falmende kulturarv lidt op.

Du står nu samtidig mindre end 150 meter fra cachen. Men for at finde den, skal du først løse nedenstående opgave:

Hvor mange sten hviler på bærestenene af den falske stenopsætning?
Det er det første ciffer i kodetallet.

Hvor mange bæresten består den falske stenopsætning af?
Det er det andet ciffer i kodetallet.